|
Montage
Montagevejledning for Huldækelementer fra Kähler A/S Gælder for huldækelementerne type: 18H, 22H, 27H og 32H
Montage af huldækelementer i standardbredde 1200 mm:
Alle huldækelementer fra Kähler A/S leveres med 4 stk. indstøbte løftebøjler. Ved anhugning skal løftebøjlerne altid benyttes. Istøbte løftebøjler er placeret mellem 600 og 700 mm fra elementets ender. Løftebøjlerne er fastgjort omkring de forspændte wirer i elementets underside og der er udstøbt lokalt omkring løftebøjlerne. Løftebøjlerne er forsænket i elementoverfladen, og kan udstøbes efter endt montage. De skal ikke bortskæres. Ved anhugning tilpasses krogafstanden til bøjleafstanden, således at montagekædernes lysvinkel ikke overstiger 60 grader. Montage af huldækelementer med anden bredde end 1200 mm: Alle huldækelementer i anden bredde en 1200 mm, eksempelvis tilpasningselementer eller specialelementer fra Kähler A/S, leveres med 2-4 istøbte løftebøjler. Ved anhugning skal løftebøjler altid benyttes. Løftebøjlerne er forsænket i elementoverfladen, og kan udstøbes efter endt montage. De skal ikke bortskæres. Ved anhugning tilpasses krogafstanden til bøjleafstanden, således at montagekædernes lysvinkel ikke overstiger 60 grader. Vederlag: Vederlagene er markeret med en blå farve. Det skal sikres at vederlagsdybden overholdes. Vederlagsdybde for 18H, 22H, 27H og 32H er minimum 65 mm. Generelt: Efter oplægning af huldækelementerne, og inden fugestøbningen, kontrolleres eventuelle forskelle i pilhøjder mellem de enkelte elementer, der kan afhjælpes ved opklodsning af vederlag, eller ved moderat oppresning og/eller belastning af dækkene. Efter endt montage skal der bores drænhuller, minimum Ø8 mm, i hver kanal i elementundersider, ca. 500 mm fra vederlaget. Drænhuller i kanaler ved indstøbte løftebøjler bores på inderside af løftebøjlen. Såfremt der efter montagen skal udføres større huller i huldæk, skal disse bores med diamantbor, da slagværktøj på grund af forspændingen kan skade dækket. Ved boring i huldæk skal kablernes placering respekteres.
Løftebøjle![]()
Vederlagsmærke
|